Farmors opskrifter fra 1946

fredag den 8. marts 2013

Simremad med okseinderlår

Da vi i januar var i Bazar Vest, købte vi blandt andet 1kg okseinderlår. Åååhhh ja… store lækre bøffer, tænkte vi… og maltrakterede dyret. Smed det i fryseren og glædede os J Meeeen… det skulle nu snart vise sig, at netop det stykke kød, slet ikke egner sig til store tykke bøffer. Det så lækkert ud, dejligt rødt… men det var sejere end en skosål på et par udtrådte sko L Mildest talt ikke værd at spise.

På Karolines Køkkenleksikon har jeg heldigvis fundet siden med oksekød, den burde jeg have læst, inden jeg svingede kniven, men af skade bliver man klog. Okseinderlår egner sig slet ikke til tykke bøffer, men til wokstrimler og tynde bøffer.  

Jeg valgte dog at lave en simreret af de 600g, der var tilbage. Og det var slet ikke et dumt valg J Til retten brugte jeg:

600g okseinderlår skåret i strimler
2 hakkede løg
1 finthakket solo hvidløg
2 spsk.Aala turka krydderi
Vand så det dækker
1 okse bouillonterning
Salt og peber
Desuden en meljævning og kulør

Ala turka krydderi består af: Paprika, spidskommen, hvid peber, salt, hvidløg, løg, chili, mynte oregano, dextrose og sennep… og trommehvirvel… smagsforstærker. Hm… det kunne jeg så ligeså godt selv have mixed sammen K

Nå… men jeg brunede oksestrimlerne af flere omgange, inden løg, hvidløg og Ala turka røg i gryden. Her fik det lov at småstege i 5-6 minutter.

På med vand og i med bouillonterningen… og så fik det ellers lov at småsimre i 2 timer, inden jeg jævnede retten, smagte den til og tilsatte kulør.

J Nej… ikke en ret, der kræver de store skåneærmer, men til gengæld var den lækker og lejligheden duftede vidunderligt.

Jeg serverede kartoffelmos, syltede rødbeder og salat til retten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar