Farmors opskrifter fra 1946

lørdag den 8. december 2012

Grydestegt oksebov

Hvad skal menuen stå på en fredag aften efter en lang og hård uge?? Jeg snublede over en oksebov på et kg til små 80,- så den røg i kurven J og det bliver absolut ikke sidste gang. Det smager vidunderligt og passer sig selv… og så er det næsten for nemt.

Jeg krydrede boven med rigeligt salt og peber, inden jeg brunede den af i ca. 10 minutter i glohed smør.

Så tilsatte jeg et stort rødløg, 3 gulerødder og to fed hvidløg, som fik lov at brune med et par minutter, inden der røg vand på. Ca. ½ liter.

Boven skal nu simre i 1½ - 2 timer… mens der skummes ind imellem og boven vendes en enkelt gang, når halvdelen af tiden er gået.

Lad boven hvile indpakket i 20 minutter, mens sovsen laves. Blend grønsagerne i væden fra boven, lad det koge ind til ca. halvdelen, inden saucen hældes gennem en sigte.

Jævn evt. saucen med maizena/mælk… og tilsæt evt. kulør.

Jeg serverede okseboven med kogte kartofler, rønnebærgele, og en lækker bønnesalat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar